av karin c » 29 juni 2007, 09:20
Erik Kjersgaards "Mad og Øl i Danmarks Middelalder" er meget informativ ang. dette emne, men omhandler selvfølgelig Danmark ikke Sverige.
Et par citater herfra:
"... 1200-årene ... "skånske ledingsret". Den meddeler, hvor megen proviant ledingsskibene skulle medbringe pr. mand: ........ Hvis provianten derimod er beregnet ud fra den sjællandske skæppe, har der været knap 1,5 kg brød og 1,5 kg kød og smør til hver mand om dagen eller i alt op mod 3 kg faste fødevarer."
"..... ca. 1520 ... borgeleje ... ud fra det årlige forbrug er det yderligere muligt at opstille en rimelig kostplan, idet man selvfølgelig må gå ud fra, at halvdelen af årets dage var fastedage - den anden halvdel køddage. Forbruget af brød må jævnthen have været det samme hele tiden; men smør spiste man kun sammen med fastemaden. det giver da et dagligt forbrug pr mand pr køddag:
Ca. 1,7 kg kød, 0,7 kg brød, 100 g byggryn og 200 g tørrede ærter.
Pr. mand pr. fastedag:
Ca. 1,6 kg fisk, 190 g smør, 0,7 kg brød, 100 g byggryn og 200 g tørrede ærter.
Dette giver sammenholdt et dagsforbrug på mellem 2,7 og 2,8 kg faste fødevarer eller bogstavelig talt det samme, som vi kunne udlæse af den skånske ledingsret; men måltidernes sammensætning har på afgørende punkter ændret karakter i de mellemliggende århundreder. Hvor melet - eller brødet - ifølge ledingsretten skulle udgøre nøjagtigt halvdelen af kosten, udgjorde brødet i senmiddelalderen kun en lille del af måltidet - mindre end halvdelen af kød- og fiskeforbruget. Kostvanerne må kort sagt have ændret sig endnog meget stærkt i løbet af 1300- og 1400-årene."
"Et forsøg på at sammenholde datidens forbrug med et moderne gennemsnitsforbrug vil tage sig således ud, når man lægger henholdsvis borgelejelisten og Statistisk Årbog til grund:
Årsfobrug pr pers.
1520 1975
Oksekød 150 kg 20 kg
Flæsk 60 kg 35 kg
Fårekød 60 kg ½ kg
Fisk 281 kg 20 kg
Smør 32 kg 20 kg
Brød 246 kg 63 kg
Gryn 36 kg 3 kg
Ærter 72 kg 3 kg
Her må opremsningen standse, for der findes ikke meget mere sammenligneligt materiale, og det er f.eks. helt umuligt at sætte tal for datidens forbrug af friske grøntsager, fjerkræ m.m.
.....
Det er nødvendigt at tage visse forbehold over for en direkte sammenligning mellem dengang og nu. Borgelejelisten omhandler folk med hårdt kropsarbejde, og de udgjorde dengang langt det overvejende flertal ..... Endvidere er forbruget i vid udstrækning flyttet over på fødevarer, der dengang slet ikke fandtes eller i hvert fald kun i meget små mængder. Således spiser vi 75 kg kartofler om året og næsten 50 kg sukker, der som bekendt har et meget højt kalorieindhold."
" .... fra Christian den 2`s tid. I denne konges forordning om kroer pålægges det værthusholderen altid at have så megen mad i huset, at de kunne servere "til hvert måltid tre retter, saltmad, en fersk ret og steg, og skal de give dem (gæsterne) frit øl over bordet, så længe måltidet varer, og tage af kongen daglige tjenere to hvide for hvert måltid og af alle andre, købmænd, hofmænd og andre, som tjener kongen, én skilling. Sammeledes om fiskedage. Kommer der nogen anden, som vil have bedre kogt eller tilredt, da skal han betale herefter.
...... "Om nogen bonde kommer til sådanne herberger og begærer intet andet end saltmad og kål, da skal han give for måltidet seks pennige og ej mere for mad og øl". - Saltmad, kål og øl er det enkleste måltid, hvorom der gives efterretninger."
"I Christian den 2`s forordning om hofholdningen anvises der de "menige folk tre retter" - atter dette tre-tal - "som er kål eller ærter, et stykke tørret kokød, om fiskedage sild, tørfisk, grød og smør"."