av camilla » 4 juli 2007, 12:55
hej Hraufnir
Jeg er ikke sikker på de tidligste perioder, men generelt synes dragterne at være vældigt løse og flagrende i ottomansk tid, men bliver siden mere snævre. omkring 1000-tallet bliver de snævre rundt om i europa - med snævert liv og løst folderigt skørt. herhjemme kommer det muligvis først i 1100-tal- 1100-tallet igennem er det også denne mode der er fremherskende rundt om i Europa, ærmerne på underdragten er lange i "ål", dvs. rullet sammen omkring underarmen, eller syet så de danner ruller (dette fænomæn kendes allerede langt tidligere, f.eks. har man begyndende ansats til dette i Mammen-fundet fra 900-tallet), overdragtens ærmer er ofte trompetærmer (formet som en klokke) eller med nedadhængende snipper. overdragten kan også være en smule kortere end underdragten, således atdenne synes forneden. kanterne langs ærmer og forneden er ofte prydet med borter.
i 1200-tallet går man væk fra 1100-tallet overdrevne moder og dyrker et enklere ideal, i begyndelsen er dragterne endnu af tynde, løse stoffer, men med mindre pynt, siden synes stofferenne at blive tykkerne, men sidder stadig folderigt omkring kroppen. omkring midten af 1200-tallet bliver det moderne med ærmer, der er vide omkring overarmen og snævre omkring underarmen. de mest ekstreme ligner 1980'erne flagermuseærmer. man bærer et smalt bælte i livet og bylter dragten ud over det, så den poser i livet. Omkring slutningen af 1200-tallet bliver dragterne videre og videre, man får dragter der går ud i A-facon og ligner telte. der findes forskellife typer, både vide kjortler og så overdragter (yderdragter), der er helt omfangsrige, f.eks de dragter der kaldes gardecorps og pellison i dragtlitteraturen. herhjemme hedder de kapo og warthekors for mændene og kåbe og ærmekåbe for kvinderne.
De vide moder holder sig ind i 1300-tallet, omkring midten af 1300-tallet, eller lidt før, begynder dragterne igen at snævre ind omkring liv og talje. de får smalle ærmer, og livet bliver forsynet med knapper eller snører. snørerne ses sjældent i billedekunsten og kan have været usynlige snører placeret på insiden af dragten. knapper ser man derimod ofte. mændenes dragter bliver kortere i anden halvdel af 1300-tallet.
i sent 1300-tal begynder de vide dragter igen at vinde indpas, men denne gang får de mængder af læg og plisser, de får lange vide hængeærmer. de er ofte forsynet med et bælte placeret højt i livet. dragten kaldes houppellande i udlandet, herhjemme findes ordet ikke i kilderne, men her omtales i stedte toga i kilder skrevet på latin eller kåbe og kapo på nordiske sprog.
i løbet af 1400-tallet afløses de folderie omfangsrige dragter igen af dragter med snævrere liv. burgundisk mode i slutningen af 1400-tallet, har lange slæb på kvindedragterne, ærmer med brede opslag og V-udskæring. Man kan se utallige af denne type i Albertus Pictors malerier.
Der er naturligvis en mængde andre typer båret sideløbende og kjortellængder varierer, så dette er blot et kort oprids af hovedtyperne
Håber det hjalp lidt til orienteringen.